Claude forklaring: Begge lån er realkreditlån Både det støttede og det ustøttede lån er almindelige realkreditlån optaget i et realkreditinstitut. Så ja — boligforeningen optager lån "som alle andre". Det er bare to forskellige potter med to forskellige finansieringsmodeller. Det støttede lån (ca. 33,5 mio. kr.) "Støtten" kommer fra Landsbyggefonden, som dækker en stor del af ydelserne på lånet (det kaldes ydelsesstøtte). Det er typisk den del af renoveringen, der vedrører byggeskader, fundamentale bygningsfejl, tilgængelighed osv. — arbejder der kvalificerer til offentlig støtte. Beboerne betaler altså kun en lille del af ydelsen på denne del gennem huslejen; resten betaler Landsbyggefonden. Det ustøttede lån (ca. 48,6 mio. kr.) Her er der ingen hjælp udefra. Det er den del af renoveringen, der ikke kvalificerer til støtte (f.eks. moderniseringer/forbedringer ud over det rent nødvendige). Afdelingen skal selv betale hele ydelsen på dette lån — og det er primært derfor huslejen stiger. Hvad er så kommunens og Landsbyggefondens rolle? Kommunen stiller garanti for begge lån. Det betyder ikke, at kommunen betaler — men at kommunen hæfter, hvis afdelingen mod forventning ikke kan betale. Garantien er det, der gør, at realkreditinstituttet overhovedet vil låne pengene ud på favorable vilkår (lav rente), fordi risikoen reelt er meget lav. At "Landsbyggefonden regaranterer 50 procent af det støttede lån" betyder, at Landsbyggefonden påtager sig halvdelen af garantirisikoen på det støttede lån. Så hvis det skulle gå galt, deler kommunen og Landsbyggefonden tabet 50/50 på den støttede del — kommunens reelle risiko bliver altså halveret på det lån. Kort opsummeret Boligforeningen låner ganske rigtigt i realkreditten. Men fordi det er almene (offentligt regulerede) boliger, er der bygget et sikkerhedsnet ovenpå: kommunen garanterer, Landsbyggefonden støtter den nødvendige del økonomisk og deler garantirisikoen. Det er hele pointen med den almene sektor — at renoveringer kan gennemføres uden at huslejen eksploderer, og uden at det enkelte realkreditinstitut løber stor risiko.