Udvalget for Økonomi og Strategi bevilger otte millioner kroner i 2026 til etablering af et stenrev ud for Voerså. Projektet udføres i et samarbejde med Voerså Borgerforening og Voerså Fiskerleje. Formålet er at genoprette biodiversiteten og forbedre fiskemulighederne ved at udlægge sten og plante ålegræs i et fire hektar stort område på to til tre meters dybde. Udgifterne finansieres fuldt ud af eksterne tilskud fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond. Tilskuddet modtages dog først i 2027. Kommunen lægger derfor pengene ud i 2026 via en kassefinansieret anlægsbevilling. Arbejdet skal så vidt muligt udføres med lokale sten og arbejdskraft.
“der afsættes et rådighedsbeløb på 8,0 mio. kr. i 2026 til samskabelsesprojektet i Voerså finansieret af kassen.”