Byrådet giver kommunegaranti på op til 12 mio. kr. til Hørby Varmeværk A.m.b.a. Lånet skal finansiere køb og installation af en ny varmepumpe og forventes optaget hos KommuneKredit med fast rente og 20 års løbetid. Varmeværket skifter brændselskilde, fordi den nuværende halmkedel ikke kan levetidsforlænges. Halm vurderes desuden som en usikker brændselskilde fremover. Varmepumpen kører på el og passer ifølge sagsfremstillingen ind i byrådets mål om udelukkende vedvarende energi i 2030. Kommunen opkræver en årlig garantiprovision på 0,75 procent af restgælden. Hørby Varmeværk har i forvejen fem lån med kommunegaranti og en samlet restgæld på 3,7 mio. kr.
“der meddeles kommunegaranti på op til 12,0 mio. kr. til Hørby Varmeværk A.m.b.a”