Et samlet udvalg for Børn, Unge og Familier stemte nej til administrationens forslag til budgettilpasninger på 7,9 mio. kr. i 2027. Forslagene omfattede blandt andet reduktioner på puljen Fra individ til fællesskab i Center for Skole og Fritid og Center for Dagtilbud og Børnesundhed, samt reduktioner i Center for Familie. Venstre og Danmarksdemokraterne afviste forslagene, men pegede på, at man bør se på opsigelse af driftsaftalen med HotSpot og indføre SFO2-ordninger fra sommeren 2027. Socialdemokratiet og SF afviste hele modellen med udvalgsbaserede besparelser. De mener, at tilpasninger bør ske politisk og samlet på tværs af udvalg i budgetforhandlingerne mellem første og anden behandling. Udvalgets samlede budgettilpasning frem mod 2030 er på 10,0 mio. kr.
“Indstillingen ikke godkendt. (...) Venstre og Danmarksdemokraterne kan ikke godkende de fremlagte besparelsesforslag (...) Socialdemokratiet og SF kan ikke tilslutte sig udvalgsbaserede besparelsesøvelser”