Sagen om leasing af 10 stitraktorer til vinterberedskabet er sendt videre. Udvalget for Økonomi og Strategi stemte 20. maj 5 mod 4 imod aftalen og sendte sagen til Teknik, Klima og Infrastruktur for en drøftelse af serviceniveau. Udvalget anbefaler nu, at aftalen alligevel godkendes. Begrundelsen er, at de 10 stitraktorer skal være i drift fra 15. oktober 2026, og leveringstiden er op til 6 måneder. Uden aftalen kan vinterberedskabet ikke opretholdes. Traktorerne leases i 6 måneder årligt over 4 år. En del af stiruterne ryddes af eksterne leverandører, der bruger kommunalt materiel. Udvalget beder samtidig om en sag, der sammenligner udgifterne til kommunal og privat stirydning fra sæsonen 2027/2028.
“Udvalget sender sagen vedr. leasing af stitraktorer tilbage til Udvalget for Økonomi og Strategi med anbefaling om, at aftalen godkendes, for at sikre, at vinterberedskabet kan opretholdes i den kommende sæson.”